Team Fisker Performance

At være makeup artist til et bodybuilding- og fitnessstævne (wooow mange s’er!) er en meget speciel oplevelse. Men en overdrevet fed og vild oplevelse! Jeg er helt vild med det og glæder mig allerede til marts 2016 igen 😀

 

 

 

Til sådan et stævne er nerverne uden på tøjet hos alle. Det er en weekend atleterne har arbejdet hårdt hen imod i alt fra måneder til år, som kulminerer samtidig med at kroppen udsættes for et enormt pres for at blive sceneklar på netop det klokkeslæt man skal på. Man har ikke sovet så godt den sidste uge og slet ikke den sidste nat – det gælder også mig som makeup artist.

Jeg er altid vildt spændt, nervøs og enormt rastløs op til sådan et stort job. Så derfor er det svært at sove natten før den første dag – næste dag starter jo altså kl 03.00 om natten, for at nå at have atleternes makeup klar til de hver især skal på scenen. Så man starter faktisk med at være dødtræt – hvilket dog kan holdes i skak af travlhed, adrenalin og stress.

De første 6-7 timer backstage foregår under knap så hensigtsmæssige arbejdsforhold for en makeupartist og stylist – lyset er dårligt, der er hverken borde eller stole, stikkontakter eller mulighed for at få lidt at spise. Men det er lige meget – det opdager man ikke endnu 😀 Og så er det hele er lidt surrealistisk;

• alle render nøgne rundt (mændende har maksimum en lille sok på deres manddom – kvinderne intet) og det er selvfølgelig fordi de skal farves af flere omgange. Og ja, her står de side om side og bliver malet med en malerulle (for real!) – de heldige får spraytan. Men det skal jo så tørre i en evighed.

• ALT er pakket ind i plastik. Og her menes virkelig alt! Dette er naturligvis for at konkurrencefarven ikke smitter af på lokationens faciliteter.

• man kan faktisk ikke kende nogen, fordi de for det første – rent kropsligt – ikke ser sådan ud til daglig eller bare sidst man så dem, for det andet er alle bare enormt brune og hår og makeup sidder som aldrig før. I virkeligheden kan man bare se nogle brune muskelbundter gå rundt og være skiftevis grådlabile og i hardcore beastmode.

• stemningen summer af en antagonistisk blanding af venlighed og en fantastisk sportsånd der rummer stor fællesskabsfølelse, samtidig med en nervøs, spændt, stresset adfærd med vrissende gloser og egoisme for at opnå sit eget bedste resultat. MEN! Alle ved at denne dag er det en konkurrence – en venlig konkurrence og med målet om en god oplevelse for alle.

 

Pigerne skal skiftevis på scenen, i takt med at det bliver deres klasses tur – og derfor er det umuligt at lave et godt gruppebillede eller få taget nogle mere “rene” billeder, så jeg vil i stedet vise jer nogle mobilbilleder og lidt af det jeg har kunnet støve op fra andre tilstedeværende. For man har vitterlig ikke selv tid til at tage billeder af skønhederne, da den næste på rullebåndet ligger og venter 🙂