Projekter
Som freelance makeup artist har jeg været med til nogle projekter – jobs om man vil. Og her vil jeg lave en kort præsentation af et par af mine tidligere projekter. De kommende makeup projekter vil blive dækket mere grundigt, så klik på linket for at læse mere om det specifikke projekt og se flere billeder. Udvalgte billeder kan desuden findes i min portfolio 😀
En af mine faste samarbejdspartnere er Team Fisker Performance, som pt er Danmarks største og mest velpræsenterede hold indenfor fitness og bodybuilding. Jobbet består i at lægge makeup på de kvindelige atleter fra teamet, når de skal stille op til konkurrencer indenfor fitness. Der er årligt flere stævner og en lang forberedelsestid, samt meget stort pres på dagen da der er meget stress og atleterne er under et stort fysisk pres. Blandt andet derfor er projektet lidt anderledes end almindelige skønmakeup’er. Der bruges særligt makeup og andre teknikker til en scenemakeup og der er særlige krav til fx den meget dybe tan og krav til holdbarheden, da nogle af klasserne kræver stor fysisk udfordring på scenen.
Sara V.
Sara V. er en fantastisk dygtig tekstildesigner, som jeg har haft fornøjelsen at arbejde for i flere omgange – og jeg er overbevist om der kommer flere 🙂 Sara har de sidste år studeret på designskolen TEKO i Herning, og har i den forbindelse haft eksamensprojekter og dermed tøjkollektioner der har skullet præsenteres i en fysisk portfolio og en video. Hertil har jeg assisteret med makeup og der har været skønne udfordringer. Det nyeste projekt fra november 2015 er præsenteret mere dybdegående her og udvalgte billeder ses i min portfolio.